Om os
Hvad vi gør
Med denne side ønsker jeg at dele min passion for mode med resten af verden og samtidig oplyse alle mine læsere om det, der rører på sig i modeverden. Jeg har altid haft en interesse for mode og tøj, og jeg håber, at jeg kan inspirere dig til at finde samme glæde ved mode, som jeg selv gør.
Det starter altid med en designer, der vælger en farve eller et snit, og præsenterer det på catwalken. Lidt efter er der en anden designer, der kopierer den første, og sådan bliver det ved, indtil farven eller snittet er blevet filtreret hele vejen ned til bunken af tilbudstøj i supermarkedet, hvor selv det mest fashion-genstridige menneske ender med at vælge sit tøj, baseret på valg taget af designere som Karl Lagerfeld og Coco Chanel.
Vi har mode på hjernen
Mode er ligesom vejret. Den skifter lynhurtigt, og der er fire sæsoner at holde øje med, hvis du ikke medregner tilbudssæsonerne. Hvis du er lige så tøjglad som mig, er du derfor kommet til det helt rigtige sted.
Du ved, hvor vigtigt det kan være at se ændringer i modebilledet, inden de rent faktisk er her. Måske arbejder du med mode, og så er det en del af dit job, eller også er det en interesse du har. Lige meget hvad, så kan du få noget ud af denne side. Som læser kan du følge med i alt, hvad der rører på sig, og måske endda finde inspiration til selv at foretage nogle dristige modevalg.
Mode er mere end bare tøj. Det er et udtryk for, hvem vi er, og hvordan vi har det. Hvis du ifører dig slidte joggingbukser, krøller dig sammen i et hjørne af sofaen og streamer en serie, siger det noget om, hvordan du har det. Ligesom det siger noget om, hvordan du har det, hvis du tager høje hæle på, inden du går i byen.
Via blogindlæg og billeder vil jeg forsøge at inspirere dig, og give dig mulighed for at udtrykke, hvem du er, og hvordan du har det, på endnu flere måder end du kan i forvejen.